det handler om

Nicolaj

Jeg var ikke ret gammel, før jeg indså, at jeg er en dårlig taber. Mens mange af mine barndomskamerater legede, spillede og hyggede sig, havde jeg et eneste fokus: Jeg ville vinde. Meget lidt af det, jeg foretog mig dengang, var “for sjov”. Og sådan er det stadig. Mine ambitioner, mine drømme og mit vinderinstinkt lever i bedste velgående, og selvom det ikke altid er nemt at være et så fokuseret menneske, ser jeg det som min største styrke. For dybest set handler mit vinderinstinkt om passion.

Jeg tror på, at det betaler sig at gøre sig umage. At satse og tage chancer. Og jeg tror på, at livet bliver meget federe, når vi tør brænde for noget, og når vi tør sige vores drømme højt og gå efter dem. Middelmådighed og “fedtspilleri” er ikke min smag og har aldrig været det.

Det er disse værdier, som jeg bygger mit liv og min karriere på. De gennemsyrer mit virke som racerkører og som entreprenør.

Selvom jeg stadig har masser af uindfriede mål, er jeg så sindssygt stolt af og taknemmelig over det, som jeg har formået at skabe indtil nu. Både på racerbanen og udenfor. Hvad der startede som et nødvendigt projekt for at samle sponsorer og finansiering til min racerkarriere har udviklet sig til et hjertebarn for mig. Jeg elsker mit erhvervsnetværk, som tæller over 100 virksomheder på landsplan, der består af mennesker, som er præcis så passionerede for deres forretning og karriere, som jeg er for min. Jeg elsker at møde og inspirere mennesker, når jeg holder foredrag og events. Men mest af alt

elsker jeg at kunne give mine sponsorer (og deres kunder) en fantastisk og unik oplevelse på racerbanen.

Med dette website håber jeg at kunne byde dig velkommen i et netværk af og samarbejde med passionerede erhvervsfolk, som ikke er optagede af den sædvanlige small talk og udveksling af visitkort, men af at skabe oplevelser, relationer og oprigtig værdi for hinanden.

For mens vi alle er passionerede om at skabe individuelle resultater, hjælper vi gerne hinanden i mål. På den måde udskifter vi spidse albuer med samarbejde og synergi. Og vi har plads til dig.

lidt mere om

Nicolaj

Navn
Nicolaj Møller Madsen
Fødselsdag
10. marts 1993
Højde
178cm
vægt
82 kg
Land
Danmark
Team
Phoenix Racing - ProSport Performance
Idol
Tom Kristensen, Ayrton Senna
Hobbyer
Fitness, Mountainbike, Boxing, Simulator

Resultater

1. plads - 12th Bathurst
3 x dansk mester
Gokart 2 x tysk mester
Gokart Europæisk mester
Gokart 3. plads - Verdensmesterskab
Gokart Årets gokartkører - 2007
Årets Racerkører i Danmark - 2010
2. plads - VW Scirocco Cup 2013
2. plads - VW Scirocco Cup 2014
2. plads - AudiSportTTCup 2015
2. plads - Silver Cup - Blancpain Sprint Series
Team Europæisk mester GT4
3. plads i Europæisk Mesterskab GT4